Nedslag i en ny kold krig

Der er mange nedslag i de seneste års begivenheder, som peger mod en slags ”ny kold krig i Europa”. En del af begivenhederne har givet inspiration til Koldfronter. Her er blot nogle få nedslag i omvendt kronologi med de nyeste hændelser først af øgede spændinger og oprustning mellem øst og vest:

  • September 2017: Rusland holder 14. september sin største militærøvelse siden slutningen af den gamle kolde krig, Zapad 17, sammen med Hviderusland. Det er en øvelse i at imødegå en konflikt med NATO i fuld skala. Førhen har Rusland i ly af øvelser invaderet Georgien i 2008 og Ukraine i 2014. Letlands udenrigsminister advarer mod, at øvelsen omfatter tests af nye forsvarssystemer. NATO´s generalsekretær appellerer til gennemsigtighed for øvelsens omfang, og USA placerer patriot missiler i Litauen forud for Zapad17. Rusland fastholder, at NATO er den aggressive part trods flere militærøvelser mod NATO´s grænser. USA svarer samtidig igen i den fortsatte diplomatiske krig ved at lukke russsiske konsulater i San Francisco og konsulatafdelinger i New York og Washington.
  • August 2017: USA´s præsident Trump og Ruslands præsident Putin har lagt forholdet i dybfryseren efter Putins beslutning om, at 755 af 1.200 ansatte på USAs ambassade i Moskva, og aflæggere i Sankt Petersborg, Jekaterinburg og Vladivostok, skal forlade deres job – og måske helt ud af Rusland. Putin sender diplomaterne hjem som svar USA´s nye økonomiske sanktioner mod Rusland. USA´s reaktion kan eksempelvis blive restriktioner på visumansøgninger fra russere, der vil til USA. Russerne har også beslaglagt to amerikanske ejendomme.
  • Juli 2017: Stigende vrede i NATO og protester til Kreml over ”aggressive og farlige manøvrer” fra russiske militærpiloter over Østersøen. De ”unødige provokationer”  diskuteres i Bruxelles i ”NATO-Russia Council”, hvor NATO og Rusland opretholder en dialog. NATO er især vred over et russisk SU-27 kampfly, der kom tæt på et amerikansk U.S. RC-135 overvågningsfly. Pentagon viser dramatiske fotos fra hændelsen. Den russiske delegation i NATO vil ikke kommentere sagen.
  • Juni 2017: Norge tillader, at 330 soldater fra det amerikanske marinekorps er i landet hele 2018 med. Det forlænger en forsøgsperiode fra januar. Marinekorpset træner og øver med norsk militær. Det er første gang, at udenlandske tropper opholder sig i Norge siden Anden Verdenskrig. Russerne reagerer skarpt og kalder Norge "upålidelig" og den russiske ambassade skriver, at det kan "destabilisere situationen i den nordlige region."
  • Maj 2017: Danmark beslutter at sende fire F16-kampfly og 60 personer til Baltikum i fire måneder fra 2018. Udover opbygningen i Estland med 200 soldater skal kampflyene dække hele det baltiske område fra Siauliai luftnasen i Litauen.
  • April 2017: Danske stabsofficerer er nu udsendt til Estland for at støtte britiske og franske soldaters arbejde og som forberedelse til, at 200 danske soldater kommer til Estland ved årsskiftet 2017/2018. Et beslutningsforslag om det fremlægges i april. Danske styrker skal overtage efter franske kolleger og i 2018 indgå i en britisk ledet kampgruppe på samlet 1.000 mand. Forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen besøger derfor Estland.
  • Marts 2017: Den svenske regering annoncerer, at værnepligten bliver genindført fordi sikkerhedssituationen i landets nærområde (Rusland) er forværret. Den svenske forsvarsminister, Peter Hulqvist (S) mener, politikerne var naive, da de satte værnepligten i bero. Forsvaret er bedt om at planlægge, at 4.000 om året skal gennemføre en militær grunduddannelse i 2018 og 2019.
  • Februar 2017: Det skaber oprør i Europa-parlamentet i Bruxelles, da den russiske oppositionsleder, Alexi Navalty, nægtes at stille op til præsidentvalget efter en betinget dom. "I Putins Rusland bliver oppositionspolitikere enten fængslede, retsforfulgte eller myrdede," protesterede lederen af den liberale ALDE-gruppe, Belgiens tidligere statsminister Guy Verhofstadt. Alexi Navalty er kendt for sin anti-korruptionskampagne. I USA kom et andet opgør, da præsident Trumps sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, måtte træde tilbage efter beskyldninger om at have løjet om indholdet af samtaler med den russiske ambassadør i december.
  • Januar 2017: Rusland advarer mod over 3.000 amerikanske, nye soldater i Polen i den største, amerikanske udstationering af tropper i årtier. Ruslands præsident Putins talsmand, Dmitry Peskov, sagde til BBC, at tropperne ”truer vore interesser og sikkerhed.” Polens viceforsvarsminister, Tomasz Szatkowski, forsvarede udstationeringen med Ruslands militærøvelser tæt på Polen og ”aggressivitet i Polens nærhed i Ukraine.” Over 80 amerikanske kampvogne og hundredevis af militærkøretøjer kørte gennem Tyskland til Polen - også til øvelser i Baltikum.
  • Ved slutningen af 2016: Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) udgav den årlige risikovurdering og skrev: ”Det globale trusselsbillede er i konstant forandring. Forholdet mellem Rusland og Vesten er en fortsat betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten og Danmark. I år har Rusland påbegyndt en række militære tiltag, hvor landet gennemfører en militær opbygning samt militær modernisering.
  • Juni 2016: Anakonda-2016 er den største militærøvelse i Polen siden 1989, og 31.000 soldater fra 24 lande er i gang i luften, til vands og på jorden for at øve sig, så de ved, hvad de skal gøre, hvis russerne pludselig angriber. Russerne via præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, protesterer mod øvelsen.
  • April 2016: Nato vil placere styrke nær Ruslands grænser som svar på øgede russiske militæraktiviteter. USA ventes at stille med to bataljoner, mens Tyskland og Storbritannien hver leverer én. Den amerikanske viceforsvarsminister Robert Work har bekræftet størrelsen på styrken på 4.000 mand og siger, at den militære optrapning skyldes russiske aktiviteter nær Letland, Estland og Litauen.
  • Januar 2016: Rusland bygger nye militærbaser og nye, militære divisioner i områder op mod europæiske lande. Landets atomstyrker udbygges i 2016, lover Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu: Rusland vil placere tre nye divisioner – op mod 30.000 mand – i Ruslands vestlige forsvarsdistrikt op mod bl.a. Finland, de baltiske lande og Ukraine. Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet, mener oprustningen peger på et kursskifte til offensive operationer i vestlig retning. Oprustningen kom ti dage efter Vladimir Putin underskrev Ruslands nye sikkerhedsdoktrin. Den peger specifikt på NATO-landene som en trussel.
  • November 2015: Danske soldater bliver del af den nye britisk-ledede NATO-udrykningsstyrke, som bl.a. skal kunne svare russerne igen i Østeuropa: Joint Expeditionary Force (JEF). Den består også af Storbritannien, Norge og Holland samt Estland, Letland og Litauen. Udrykningsstyrken skal kunne indsættes i kamp, evakueringsindsatser, humanitære kriser eller træningsopgaver.
  • August 2015: Moskva regerer skarpt mod estiske planer om et hegn langs grænsen mod Rusland. Ifølge estisk politi og grænseværn skal hegnet beskytte bl.a. mod grænsekrænkelser. Der skal være pigtråd langs et 2 meter højt og 108 kilometer langt hegn med videoovervågning og droner. Byggeriet ventes at begynde i sin helhed i 2018 og koster 71 mio. euro. Det russiske parlaments internationale komite mener at begrundelserne for hegnet er ”nonsens” og et ”tilbageskridt mod Berlinmuren”, som skal præsentere Rusland som en trussel.
  • Juni 2015: Rusland tager nye, langtrækkende atommissiler i brug. De kan ifølge præsident Putin gennembryde alle forsvarssystemer. Putin siger også, at Rusland vil teste et nyt radarsystem, som vil kontrollere ”den vestlige strategiske zone”. Moskva forbeholder sig ret til at have atomvåben på halvøen Krim, som Rusland annekterede fra Ukraine.
  • April 2015: Polen vil bygge seks, 50 meter høje vagttårne langs landets 200 kilometer lange grænse til den russiske østersøenklave Kaliningrad. Pris: 28 millioner kroner - stort set betalt af EU's grænsefond. Polen er desuden på vej med kontrakter om militært udstyr fra USA og Europa for knap 56 milliarder kroner - en af de største forsvarskontrakter i Europa siden slutningen af Den kolde Krig.
  • Marts 2015: I første kvartal af 2015 var der 20 "hændelser" med russiske fly. Flyene er mest i internationalt luftrum, hvor de må træne, men syv gange krænker flyene Estlands luftrum. Krænkelser sker også to gange til søs med russiske krigsskibe. Rusland holder også et øget antal snap-øvelser langs Estlands grænse. Rusland har desuden afholdt store militærøvelser i Østersøen og enklaven Kaliningrad syd for Litauen. Danske forsvarseksperter er ikke længere i tvivl om, at Rusland er Danmarks nye, militære hovedmodstander. Der er dog usikkerhed om, hvor truende Putins hær i virkeligheden er. Kristian Søby Kristensen, leder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, mener, at der er brug for en grundig analyse af dansk forsvars fokus.
  • Januar 2015: Georgien tillader officielt frivillige landsmænd at kæmpe i Østukraine mod Rusland.
  • 2014: NATO identificerer russiske fly i Østersøen 150 gange. Alle gange fløj flyene med transponderne slukket. Luftfartsreglerne foreskriver de skal være tændt.
  • September 2014: Eston Kohver, officer i Estlands interne sikkerhedsstyrke, fængsles af det russiske FSB under mystiske omstændigheder og under anklage for spionage med en dom på 15 års fængsel til følge. Det skaber konflikt mellem Estland og Rusland. Den løses først i september 2015 under en fangeudveksling.
  • Februar 2014: Efter Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, flygter - og et krav fra pro-russiske demonstranter for løsrivelse af Krim fra Ukraine, søger russere i Krim assistance fra Rusland. Russiske militærstyrker tager kontrol over bygninger, lufthavne og andre knudepunkter på Krim. Det internationale samfund fordømmer besættelsen. Efter en omdiskuteret folkeafstemning optages Krim i den Russiske Føderation.
  • 2008: Russiske og georgiske militære enheder kommer i kamp i Sydossetien, da russerne greb ind. Det skete efter georgiske angreb på separatister i Sydossetien, som siden de facto har være annekteret af Rusland på linje med det georgiske Abkhasien.
  • 2008: Forhandlinger går i gang igen efter to års pause om russisk, militær dominans af den lille stribe land i Moldova mod Ukraines grænse, Trans-Dniester, men russerne holder et fast greb om Trans-Dniester, som har det meste af Moldovas industri. Området er desuden berygtet for korruption, organiseret kriminalitet, smugling, hvidvask af penge og illegalt våbensalg.

Ukrainske politifolk ved en af de utallige demonstrationer på Maidan-pladsen i Kijev, som er ramme om dramatiske begivenheder i Koldfronter.

Den russisk-ortodokse Alexander Nevski Katedral i Tallinn, Estland, hvor hovedpersoner i Koldfronter kommer forbi på vej til en danske ambassade og befrielsesmuseet, der er få hundrede meter fra katedralen.