Der er mange nedslag i over en halv snes års begivenheder, som peger mod ny kold krig i Europa. En del gav inspiration til Koldfronter. Her er nedslag i omvendt kronologi med de nyeste hændelser først af øgede spændinger, krig og oprustning mellem øst og vest:

Januar 2023: Kampvognsoprustning: Rusland vil sende et parti T-14 Armata-kampvogne til Ukraine. Satellitbilleder fra et militært område i Sydrusland viser, at de klargøres til at krydse grænsen. USA er på vej til at sende mindst 30 M1 Abrams-tanks. Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, vil sende 12 kampvogne af typen Challenger 2 til Ukraine. Tyskland har angiveligt besluttet at sende 14 Leopard-2-kampvogne til Ukraine. Polen meldte som første land ud, at de sender 14 Leopard 2 til slagmarken. Norges regering overvejer at sende fire til otte Leopard 2-kampvogne til Ukraine. Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, siger, at det ikke er udelukket, at Sverige sender kampvogne til Ukraine, men har ikke aktuelle planer. Danmark har 44 leopard 2-kampvogne. Men ingen aktuelle planer om at sende nogen til Ukraine, oplyser forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.
November 2022: Den finske grænsevagt uddyber, hvordan 1.340 kilometer hegn mod Rusland udformes i 2023: Tre meter højt med pigtråd for oven. Først opføres 260 kilometer grænsebarrierer på steder, hvor det er let at krydse grænsen - og tre kilometer hegn ved byen Imatra, som står klart inden sommeren 2023.
Oktober 2022: Den strategisk vigtige bro over Kertjstrædet mellem Rusland og Krim-halvøen, saboteres af bombe. Rusland sender som svar en sværm iranske droner over Ukraine mod civile mål. Konflikten optrappes mod Vesten, da billeder af de to eksplosionsramte Nord Stream-ledninger fanges af kamera. Alt tyder på russisk sabotage af egne gasledninger for at skabe frygt i Vesten.
April-maj 2022: Sverige og Finland indleder politisk proces mod optagelse i NATO. Et brud med årtiers neutralitetspolitik, udløst af konfrontation mod Rusland.
Marts 2022: Vestlige sanktioner kvæler langsomt russisk økonomi. NATO-landenes våbenstøtte til Ukraine øges. Estland, som stadig har grænseproblemer med Rusland (beskrevet i Koldfronter), foreslår som eneste NATO-land at lukke luftrummet over Ukraine. Resten af NATO tøver.
Februar 2022: Natten til den 24. invaderer Rusland Ukraine. Protester og sanktioner fra USA, NATO, EU. Bl.a. skal Rusland udelukkes fra SWIFT-betalingssamarbejdet. Kort før har Danmark tilladt amerikanske soldater på dansk grund. Sverige opstiller for første gang siden 2. Verdenskrig militær på Gotland.
Januar 2022: NATO´s generalsekretær, Jens Stoltenberg, »Vil hjælpe Ukraine frem mod et NATO-medlemskab«. Han advarer om store omkostninger for Rusland, hvis det invaderer Ukraine. Ekstraordinær udsendelse af fire danske kampfly til Baltikum. Og fregatten Peter Willemoes og 160 soldater stilles til rådighed for NATOs flådestyrker til patrulje i Østersøen.
December 2021: NATO generalsekretær Jens Stoltenberg beder Rusland dæmpe konflikten i Ukraine ved at trække russiske soldater tilbage fra Østukraine. Rusland anklager Ukraine for at have placeret halvdelen af sin hær i Østukraine.
Oktober 2021: Rusland lukker sit NATO-kontor i Bruxelles per 1. november. Og arbejdet ved NATO´s forbindelseskontor i Moskva lukkes. Ansatte får frataget akkreditering, meddeler udenrigsminister Sergej Lavrov. Forholdet er i dybfrost - i modsætning til efter mures fald, hvor russiske militærfolk sås i Bruxelles.
Juni 2021: Rusland bakker Hviderusland op efter kidnapning i maj, da et passagerfly til Litauens hovedstad, Vilnius, blev tvunget til landing i Hvideruslands hovedstad, Minsk. Efter landingen blev den hviderussiske journalist og aktivist, Roman Protasevitj, der var på flyet, anholdt. Vesten fordømmer Hviderusland og derpå Rusland for at overtræde regler i international passagertrafik.
Januar 2021: Fordømmelse i EU og fra Danmark, da Alexei Anatolievich Navalny blev arresteret i Moskva efter pleje af ham i Berlin for et giftangreb. Oppositionslederen (af Russian Opposition Coordination Council), er tidligere nomineret til Nobels fredspris (og har fem millioner YouTube-abonnenter.)
December 2020: Den russiske nationalgarde får samarbejdsaftale med Hviderussisk politimod “terrorisme og ekstremisme.” Det sker fem måneder efter Hvideruslands præsident Alexander Lukashenko snød sig til en valgsejr 9. august – og hundreder af tusinde demonstranter har demonstreret siden trods fængslinger og politivold. Lukashenko beskylder oppositionen for at få støtte fra Vesten.
November 2020: Det Europæiske Råd tilføjer 15 fra hviderussiske autoriteter, herunder præsident Alexandr Lukashenko og sønnen, national sikkerhedsrådgiver Viktor Lukashenko, til listen over individer, som sanktioneres af EU. 59 personer har nu indrejseforbud og indefrysning af konti. Imens fortsætter volden mod hundreder tusinder demonstranter mod valgresultatet fra august.
August 2020: Jagerfly, soldater, panserkøretøjer. På Gotland gik det svenske forsvar i alarmberedskab. Oprustningen skyldtes russiske flådefartøjer, som sidst i august passerede tæt på Gotland med 6.000 russiske soldater. Aktionen fik svenske militærfolk til at tale om, at Østersøen nu er midtpunkt for den heftigste militære aktivitet siden Den Kolde Krig for snart 30 år siden. Rusland og NATO har skruet markant op. Sverige sendte Gripen JAS-37-jagerfly til Gotland. ”Nu signaler vi over for vores partnere såvel som over for den russiske side, at vi er klar til at forsvare svensk integritet og suverænitet,” sagde den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist (S), i en meddelelse. Svenske politikere besluttede forrige år at reetablere militæret på øen med kampvogne og tropper. Svenskerne håber, at det kan afskrække russerne fra at ville erobre øen.
April 2020: Både USA og Rusland nægter at godkende FN-plan i sikkerhedsrådet for global våbenhvile set i lyset af corona-krisen. FN-planen var ellers kraftigt støttet af et dusin lande, herunder Storbritannien, Frankrig og Tyskland, samt menneskeretsgrupper. USA frygtede for sin kamp mod terrorisme. Rusland var angiveligt bekymret for sin kamp i Syrien til støtte for diktatoren Assad samt til uafhængige militser i bl.a. Libyen. De modsat rettede interesser mellem USA og Rusland bremser dermed en mere effektiv indsats mod coronavirus.
December 2019: Ved NATO-topmødet i London kom opdateret forsvarsplan for Estland, Letland, Litauen og Polen i tilfælde af et russisk angreb. Tyrkiet var ved at blokere for en fordømmelse af den kurdiske YPG-milits som modydelse. Men det lykkedes NATO af få igennem, at angreb på Baltikum er et angreb på alliancen.
Oktober 2019: Norsk, arktisk alarm: Truslen fra Rusland får Norge til at styrke sit forsvaret af Nordnorge ved bl.a. Bodø nord for polarcirklen. F-16-fly må for ofte på vingerne - flere gange i døgnet - for at identificere russiske militærfly på vej langs Norges kyst. Efter Sovjets opløsning var tallet tre til fem ubudne, russiske flybesøg om året. I 2018 op mod 100 russiske fly. Det er nu besluttet at købe nye jagerfly, ubåde og overvågningsfly. Og udover en ny panserinfanterienhed har Finnmark fået sin afdeling af ”Heimevernet.”
August 2019: Russiske styrker laver større øvelser i farvandet ud for Vest- og Nord-Norge. Et varsel om, at Arktis er ved at blive en del af den nye kolde krig. Øvelserne foregår fire steder vest for Norge, hvor russerne ikke tidligere har holdt øvelser. Også nordligere er der russiske øvelser. Alt er varslet på forhånd, men øvelserne danner et billede, der bekymrer Norge med grænser direkte til Rusland.
April 2019: En våbenhandel mellem Rusland og Tyrkiet sår dyb splid i NATO, som Tyrkiet er medlem af. Rusland ser det som en strategisk sejr for splittelse af NATO. Selv om USA stopper leveringer af F-35-kampfly til Tyrkiet, vil tyrkerne ikke opgive indkøb af det russiske luftforsvarssystem S-400. ”Aftalen er afgjort,” fastslog Tyrkiets forsvarsminister, Mevlüt Çavusoglu. Tyrkiet har kontrakt om køb af godt 100 F-35. En ny beslutning om stop for reservedele er direkte signal fra USA om, at Tyrkiet ikke både kan have amerikanske kampfly og våbensystemer fra Rusland. USA´s tålmodighed med præsident Recep Tayyip Erdogan er slut. USA siger, at Tyrkiets russiske våbenkøb er en sikkerhedsrisiko for F-35-kampflyet.
Februar 2019: Rusland protesterer mod udvidelse af NATO, da Republikken Nordmakedonien nu står til at blive NATO-medlem. Rusland ser det som en trussel. Makedoniens optagelse er sat i værk efter 29 medlemslandes blåstempling, da Makedonien og Grækenland bilagde en strid om navnet Makedonien. Det nordlige Grækenland har en provins også med navnet Makedonien. Formelt hedder landet lige nu "Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien," men snart ændres det til ”Republikken Nordmakedonien”. Optagelse i NATO afhænger af ratifikation af aftalen. NATO´s generalsekretær, Jens Stoltenberg, regner med gnidningsfri optagelse, der ”vil skabe mere tryghed”. Forventeligt i slut 2019 eller i begyndelsen af 2020.
Januar 2019: Ukraine vil søge om medlemskab i EU fra 2024. Præsident Poroshenko siger endda, at Ukraine ”uden tvivl” bliver EU-medlemsstat og tilmed vil indlede optagelsesforhandlinger med NATO. Det puster til ilden overfor Rusland. Maidan-revolutionen i 2014 – og Ruslands annektering af Krim - handlede netop om Ruslands modstand mod tilnærmelsen til EU og NATO.
December 2018: Krisen fortsætter mellem Ukraine og Rusland efter ukrainske fartøjer sidst i november blev beskudt af russiske fartøjer i Kertj-strædet, der skiller Rusland og Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014. Både EU og USA har fordømt de russiske handlinger. Russerne har kaldt det en provokation og hævdet, at de ukrainske fartøjer bevidst sejlede ind i russisk farvand. Ukrainske myndigheder hævder derimod, at man på forhånd tilkendegav, at man ville sejle igennem. Samtidig mener Ukraine ikke de skal have tilladelse, men blot advisere, i og med, at det også er ukrainsk farvand. Mest på spil er byen Mariupol ud mod det Azovske Hav, hvorfra Ukraine eksporterer stål. Russiske angreb kan lukke byen inde. Ukraine er nu i undtagelsestilstand, mens Tyskland vil mægle. Den russiske gasledning mod Tyskland via bornholmsk farvand, Nordstream 2, kan blive element i en mægling.
November 2018: I en tale i Berlin 12. november advarede NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg mod opsætningen af nye, russiske SSC-8 missiler, der bringer den historiske INF traktat yderligere i fare. Advarslen skal ses i lyset af en tale fra USA´s præsident Donald Trump i oktober om, at han planlægger at ophæve 1987-traktaten ”Intermediate-Range Nuclear Forces” (INF). Spillet om INF-traktaten har en ny koldkrigs-stil, fordi den igen øger spændingen mellem NATO-landene og Rusland over opstilling af mellemdistanceraketter.
Oktober 2018: NATO-landenes forsvarsministre bekræfter, at Rusland udgør en stigende trussel, og i Norge deltager 45.000 soldater fra 31 lande i slutningen af oktober i den største militære øvelse i NATO siden 1980´erne. Scenariet er et angreb på et NATO-land, som i følge musketer-eden (artikel 5) skal opfattes som et angreb på hele NATO.
August 2018: Spændingerne mellem Rusland og NATO nåede nyt kogepunkt, da den rumænske forsvarsminister, Mihai Fifor, fortalte, at en amerikansk base tæt på Rusland havde ballistiske missiler. Den russiske ambassadør i Rumænien, Pavel Alekseenko, protesterede og angiveligt gjorde nyheden Ruslands præsident Putin vred. Især fordi den amerikanske base er hjemsted for ”NATO’s Aegis Ashore Missile Defence Facility in Deveselu,” som Rusland længe har kaldt en sikkerhedstrussel. Alekseenko sagde, at “Fifor’s meddelelse er endnu et bevis på, at det ”amerikanske skjold” i Deveselu er en trussel mod russisk sikkerhed.”
Juni 2018: Den ukrainske premierminister, Volodymyr Groysman, advarede i København mod den planlagte, russiske gasledning, Nord Stream 2, til russisk gas igennem Europa og dansk farvand. Statsminister Lars Løkke Rasmussen ville under besøget ikke forholde sig til gasledningen som ”et fælleseuropæisk anliggende.” Hans ukrainske kollegas advarsel var klar: ”Det er en ny type våben, som vil blive taget i brug i en proxykrig mod europæiske demokratier," sagde Volodymyr Groysman: "Jeg var borgmester i en by med 450.000 indbyggere. Dengang besluttede Rusland at lukke for gassen, da det var -35 grader udenfor. Den situation ønsker jeg ikke for Europa."
Maj 2018: Det var 53. antiluftskyts brigade fra Kursk i Rusland, som med et missil nedskød MH17. Det fandt en undersøgelseskommission ud af var skyld i, at 298 mennesker på Malaysia Airlines-flyet blev dræbt, da de forsvandt fra radaren 17. juli 2014 på en tur fra Amsterdam til Kuala Lumpur. 196 var hollændere. Konklusionen bidrager til NATO´s spændinger med Rusland efter den hollandsk ledede kommission holdt pressemøde sidst i maj: Våbnet var et jord-til-luft missil affyret fra et BUK-batteri. Via videooptagelser og information fra Google Street View har kommissionen fulgt en konvoj for missilbatteriet til det østlige Ukraine. Holland vil retsforfølge de ansvarlige. Listen over mistænkte er på nogle dusin.
April 2018: Syrien-krigen får USA´s præsident Trump til Twitter: ”USA´s og Ruslands forhold har aldrig nogensinde været dårligere end nu. Og det er inklusive situationen under Den Kolde Krig,” skriver han. Samtidig opfordrer han til samarbejde. Situationen mellem landene er forværret efter giftangreb mod syriske civile i den oprørskontrollerede by, Douma. WHO vurderer, at 500 personer har tegn på at have været udsat for giftige kemikalier. 40-50 er dræbte. Rusland sværger at skyde amerikanske missiler ned, hvis de bliver svaret på giftangrebet. Det sker ikke, da angrebet kommer i koordinerede, vestlige angreb i Syrien.
Marts 2018: Storbritanniens forhold til Rusland er i hårdknude. Den britiske kongefamilie dropper fodbold-VM i Rusland. Topmøder aflyses. 23 russiske diplomater udvises efter Ruslands mangelfulde svar i sagen om gift-drabsforsøget på den russiske eks-spion, Sergej Skripal, og datteren Julia. Han blev i 2006 idømt 13 års fængsel af Rusland for spionage for den britiske efterretningstjeneste, MI6. Premierminister Theresa May får opbakning fra bl.a. tyske Angela Merkel, USA's Donald Trump og Frankrigs Emmanuel Macron - og Danmark udviste to russiske diplomater i største udvisning af diplomater i 30 år, hvor også USA udviste 60, Ukraine 13 osv. - i alt 128. Rusland bytter lige over, og afviser det er bevis mod Rusland, at drabsforsøget var med giften novichok - udviklet i Sovjet. Anklagerne spillede også en rolle ved Ruslands præsidentvalg. Vladimir Putin vandt med ¾ af stemmerne under et valg med anklager for svindel fra valgobservatører.
Februar 2018: Rusland stod bag hackerangrebet, der i sommeren 2017 ramte virksomheder verden over, deriblandt A.P. Møller – Mærsk, som mistede op mod 1,8 milliard kr. Det fastslår forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ved et NATO-forsvarsministermøde i Bruxelles i februar, hvor han siger angrebet peger tilbage mod det russiske militær og stat. Den britiske forsvarsminister, Gavin Williamson, kom ifølge BBC med beskyldningerne mod Rusland, som Moskva afviser. Claus Hjort Frederiksen siger, at det russiske cyberangreb – NotPetya - ikke er spionage: ”Russerne har løftet det op på et niveau, hvor det bare går ud på at forvolde skade ligesom i et militært angreb,” siger han.
Januar 2018: Försvarsberedningens gennemgang af Sveriges totalforsvar anbefaler forberedelser på russiske krigsoperationer mod dele af Sverige, så landet kan klare sig gennem en krise- eller krigssituation i mindst tre måneder. Derudover skal der årligt bruges 325 millioner svenske kroner de næste fem år til at renovere beskyttelsesrum i Sverige.
December 2017: Propagandakrigen Rusland vs. NATO optrappes, da NATO-generalsekretær, Jens Stoltenberg, mødes i Bruxelles med ministre fra Georgien og planlægger fælles øvelse i 2019. Han har yderligere dialog om Georgiens eventuelle NATO-medlemskab – og samtidig beder han igen russerne opgive besættelsen af de georgiske regioner Abkhasien og Sydossetien. Tillige udgiver NATO flere svar mod angivelige myter fra Rusland: ”NATO-Russia relations: the facts.” Herunder, at NATO ikke nægter dialog med Rusland, men holder ”The NATO-Russia Council” åben for dialog. I slut december godkender USA salg til Ukraine af de effektive anti-tank-våben, Javelin, som er direkte målrettet russiske kampvogne i det østlige Ukraine.
November 2017: Estland arresterer mistænkt russisk spion på vej over grænsen til Rusland ved Narva. Estland mener han er agent for Ruslands efterretningstjeneste FSB (i Sovjet kendt som KGB). Russeren er sigtet for ikke voldelige angreb og forberedelse til cyberkriminalitet mod det digitalt stærke Estlands statsinstitutioner. Straframmen er 15 års fængsel. Chefanklager Inna Ombler siger Estland har ”forhindret alvorlig skade”. I maj udviste Estland desuden to russiske diplomater fra konsulatet i Narva og en formodet russisk spion fra det russiske militær fik fem års fængsel. I 2015 udvekslede Estland og Rusland desuden fængslede spioner.
Oktober 2017: Danmark tager skridt mod oprustning overfor Rusland og den russiske Kaliningrad-enklave ved optakten til forhandlinger om et nyt forsvarsforlig: På Forsvarets ønskeliste står tomahawk-missiler, som skal på danske fregatter for at skræmme Rusland fra angreb på i sær Baltikum. Danmark skal også opbygge en brigade på 3.000-4.000 soldater, der hurtigt kan sendes på skibe til Baltikum.
September 2017: Rusland holder 14. september største militærøvelse siden den gamle kolde krig, Zapad 17. Der øves i at imødegå konflikt med NATO i fuld skala. Førhen har Rusland i ly af øvelser invaderet Georgien i 2008 og Ukraine i 2014. Letlands udenrigsminister advarer mod, at øvelsen omfatter tests af nye systemer. NATO´s generalsekretær appellerer til gennemsigtighed for øvelsen, og USA placerer patriotmissiler i Litauen forud for Zapad17. Rusland fastholder, at NATO er den aggressive part. USA svarer samtidig igen i den diplomatiske krig ved at lukke russsiske konsulater i San Francisco og konsulater i New York og Washington.
August 2017: USA´s præsident Trump og Ruslands præsident Putin har lagt forholdet i dybfryseren efter Putins beslutning om, at 755 af 1.200 ansatte på USAs ambassade i Moskva, og aflæggere i Sankt Petersborg, Jekaterinburg og Vladivostok, skal forlade deres job – og måske helt ud af Rusland. Putin sender diplomaterne hjem som svar USA´s nye økonomiske sanktioner mod Rusland. USA´s reaktion kan eksempelvis blive restriktioner på visumansøgninger fra russere, der vil til USA. Russerne har også beslaglagt to amerikanske ejendomme.
Juli 2017: Stigende vrede i NATO over ”aggressive og farlige manøvrer” fra russiske militærpiloter over Østersøen. De ”unødige provokationer” diskuteres i Bruxelles i ”NATO-Russia Council”, hvor NATO og Rusland opretholder en dialog. NATO er især vred over et russisk SU-27 kampfly tæt på et amerikansk U.S. RC-135 overvågningsfly. Pentagon viser dramatiske fotos. Den russiske delegation i NATO vil ikke kommentere sagen.
Juni 2017: Norge tillader 330 soldater fra USA´s marinekorps er i landet 2018 med. Marinekorpset træner med norsk militær. Det er første gang, at udenlandske tropper er sig i Norge siden Anden Verdenskrig. Russerne kalder Norge "upålidelig." Ruslands ambassade skriver det kan "destabilisere nordlige region."
Maj 2017: Danmark sender fire F16-kampfly og 60 personer til Baltikum i fire måneder fra 2018. Udover opbygningen i Estland med 200 soldater skal kampflyene dække hele det baltiske område fra Siauliai luftnasen i Litauen.
April 2017: Danske stabsofficerer er nu i Estland for at støtte britiske og franske soldaters arbejde og som forberedelse til, at 200 danske soldater kommer til Estland ved årsskiftet 2017/2018. Danske styrker skal overtage efter franske kolleger og i 2018 indgå i en britisk ledet kampgruppe på samlet 1.000 mand. Forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen besøger derfor Estland.
Marts 2017: Den svenske regering annoncerer genindført værnepligt fordi sikkerheden i landets nærområde (Rusland) forværres. Sveriges forsvarsminister, Peter Hulqvist (S) mener, politikerne var naive, da de stoppede værnepligten. Forsvaret er bedt om at planlægge, at 4.000 om året skal gennemføre militær grunduddannelse i 2018 og 2019.
Februar 2017: Det skaber oprør i Europa-parlamentet i Bruxelles, da den russiske oppositionsleder, Alexi Navalty, nægtes at stille op til præsidentvalget efter en betinget dom. "I Putins Rusland bliver oppositionspolitikere enten fængslede, retsforfulgte eller myrdede," protesterede lederen af den liberale ALDE-gruppe, Belgiens tidligere statsminister Guy Verhofstadt. Alexi Navalty er kendt for sin anti-korruptionskampagne. I USA kom et andet opgør, da præsident Trumps sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, måtte træde tilbage efter beskyldninger om at have løjet om indholdet af samtaler med den russiske ambassadør i december.
Januar 2017: Rusland advarer mod over 3.000 amerikanske, nye soldater i Polen i den største, amerikanske udstationering af tropper i årtier. Ruslands præsident Putins talsmand, Dmitry Peskov, sagde til BBC, at tropperne ”truer vore interesser og sikkerhed.” Polens viceforsvarsminister, Tomasz Szatkowski, forsvarede udstationeringen med Ruslands militærøvelser tæt på Polen. Over 80 amerikanske kampvogne og hundredevis af militærkøretøjer kørte gennem Tyskland til Polen - også til øvelser i Baltikum. Samtidg beslutter Litauen at bygge et 80 kilometer og to meter højt hegn mod den russiske enklave Kaliningrad.
Ved slutningen af 2016: Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) udgav den årlige risikovurdering og skrev: ”Det globale trusselsbillede er i konstant forandring. Forholdet mellem Rusland og Vesten er en fortsat betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten og Danmark. I år har Rusland påbegyndt en række militære tiltag, hvor landet gennemfører en militær opbygning samt militær modernisering.
Juni 2016: Anakonda-2016 er den største militærøvelse i Polen siden 1989, og 31.000 soldater fra 24 lande er i gang i luften, til vands og på jorden for at øve sig, så de ved, hvad de skal gøre, hvis russerne pludselig angriber. Russerne via præsident Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, protesterer mod øvelsen.
April 2016: Nato vil placere styrke nær Ruslands grænser som svar på øgede russiske militæraktiviteter. USA ventes at stille med to bataljoner, mens Tyskland og Storbritannien hver leverer én. Den amerikanske viceforsvarsminister Robert Work har bekræftet størrelsen på styrken på 4.000 mand og siger, at den militære optrapning skyldes russiske aktiviteter nær Letland, Estland og Litauen.
Januar 2016: Rusland bygger nye militærbaser og nye, militære divisioner i områder op mod europæiske lande. Landets atomstyrker udbygges i 2016, lover Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu: Rusland vil placere tre nye divisioner – op mod 30.000 mand – i Ruslands vestlige forsvarsdistrikt op mod bl.a. Finland, de baltiske lande og Ukraine. Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet, mener oprustningen peger på et kursskifte til offensive operationer i vestlig retning. Oprustningen kom ti dage efter Vladimir Putin underskrev Ruslands nye sikkerhedsdoktrin. Den peger specifikt på NATO-landene som en trussel.
November 2015: Danske soldater bliver del af den nye britisk-ledede NATO-udrykningsstyrke, som bl.a. skal kunne svare russerne igen i Østeuropa: Joint Expeditionary Force (JEF). Den består også af Storbritannien, Norge og Holland samt Estland, Letland og Litauen. Udrykningsstyrken skal kunne indsættes i kamp, evakueringsindsatser, humanitære kriser eller træningsopgaver.
August 2015: Moskva regerer skarpt mod estiske planer om et hegn langs grænsen mod Rusland. Ifølge estisk politi og grænseværn skal hegnet beskytte bl.a. mod grænsekrænkelser. Der skal være pigtråd langs et 2 meter højt og 108 kilometer langt hegn med videoovervågning og droner. Byggeriet ventes at begynde i sin helhed i 2018 og koster 71 mio. euro. Det russiske parlaments internationale komite mener at begrundelserne for hegnet er ”nonsens” og et ”tilbageskridt mod Berlinmuren”, som skal præsentere Rusland som en trussel.
Juni 2015: Rusland tager nye, langtrækkende atommissiler i brug. De kan ifølge præsident Putin gennembryde alle forsvarssystemer. Putin siger også, at Rusland vil teste et nyt radarsystem, som vil kontrollere ”den vestlige strategiske zone”. Moskva forbeholder sig ret til at have atomvåben på halvøen Krim, som Rusland annekterede fra Ukraine.
April 2015: Polen vil bygge seks, 50 meter høje vagttårne langs landets 200 kilometer lange grænse til den russiske østersøenklave Kaliningrad. Pris: 28 millioner kroner - stort set betalt af EU's grænsefond. Polen er desuden på vej med kontrakter om militært udstyr fra USA og Europa for knap 56 milliarder kroner - en af de største forsvarskontrakter i Europa siden slutningen af Den kolde Krig.
Marts 2015: I første kvartal af 2015 var der 20 "hændelser" med russiske fly. Flyene er mest i internationalt luftrum, hvor de må træne, men syv gange krænker flyene Estlands luftrum. Krænkelser sker også to gange til søs med russiske krigsskibe. Rusland holder også et øget antal snap-øvelser langs Estlands grænse. Rusland har desuden afholdt store militærøvelser i Østersøen og enklaven Kaliningrad syd for Litauen. Danske forsvarseksperter er ikke længere i tvivl om, at Rusland er Danmarks nye, militære hovedmodstander. Der er dog usikkerhed om, hvor truende Putins hær i virkeligheden er. Kristian Søby Kristensen, leder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, mener, at der er brug for en grundig analyse af dansk forsvars fokus.
Januar 2015: Georgien tillader officielt frivillige landsmænd at kæmpe i Østukraine mod Rusland.
2014: NATO identificerer russiske fly i Østersøen 150 gange. Alle gange fløj flyene med transponderne slukket. Luftfartsreglerne foreskriver de skal være tændt.
September 2014: Eston Kohver, officer i Estlands interne sikkerhedsstyrke, fængsles af det russiske FSB under mystiske omstændigheder og under anklage for spionage med en dom på 15 års fængsel til følge. Det skaber konflikt mellem Estland og Rusland. Den løses først i september 2015 under en fangeudveksling.
Februar 2014: Efter Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, flygter - og et krav fra pro-russiske demonstranter for løsrivelse af Krim fra Ukraine, søger russere i Krim assistance fra Rusland. Russiske militærstyrker tager kontrol over bygninger, lufthavne og andre knudepunkter på Krim. Det internationale samfund fordømmer besættelsen. Efter en omdiskuteret folkeafstemning optages Krim i den Russiske Føderation.
2008: Russiske og georgiske militære enheder kommer i kamp i Sydossetien, da russerne greb ind. Det skete efter georgiske angreb på separatister i Sydossetien, som siden de facto har være annekteret af Rusland på linje med det georgiske Abkhasien.
2008: Forhandlinger går i gang efter to års pause om russisk, militær dominans af den lille stribe land i Moldova mod Ukraines grænse, Trans-Dniester, men russerne holder et fast greb om Trans-Dniester, som har det meste af Moldovas industri. Området er desuden berygtet for korruption, organiseret kriminalitet, smugling, hvidvask af penge og illegalt våbensalg.

Nedslag i en ny kold krig